Historie

Civilingeniør Knud Højgaard var i 1918 medstifter af entreprenørvirksomheden Højgaard & Schultz a/s. Virksomheden har siden udviklet sig til medejerskab af MT Højgaard A/S via Højgaard Holding A/S.

Fondens historie går tilbage til 1944, hvor civilingeniør Knud Højgaard skænkede en betydelig aktiepost i Højgaard & Schultz a/s til “Civilingeniør Knud Højgaards Legat”.

I 1955 ændredes navnet til det nuværende, og Knud Højgaard skænkede en betragtelig formue til fonden, som blev kongelig konfirmeret i januar 1956.

Fonden ejer nu 64,5 % af aktiekapitalen og har 78,2 % af stemmerne i Højgaard Holding A/S, som ejer 54 % af entreprenørvirksomheden MT Højgaard A/S.

Endvidere ejer fonden udlejningsejendomme gennem de 100 % ejede dattervirksomheder Højgaard Ejendomme A/S og EA/S Knud Højgaards Hus.




Home

Print
Knud Højgaards Fond