Knud Højgaards Fond skifter fondsadministrationssystem i august 2026

I forbindelse med overgangen til et nyt fondsadministrationssystem modtager Knud Højgaards Fond ikke ansøgninger i august 2026 – hverken via e-mail eller fondens hjemmeside.

Fra 1. september 2026 åbner vi igen for indsendelse af ansøgninger og anmodninger om udbetaling.

Alle ansøgninger, der er korrekt indsendt inden 1. august 2026, har modtaget et journal- eller referencenummer som kvittering for, at ansøgningen er registreret hos fonden. Disse ansøgninger overføres automatisk til det nye system og vil blive behandlet herfra fra september 2026.

Ansøgninger, der ikke er færdiggjort og indsendt inden 1. august 2026, overføres ikke til det nye system og vil blive slettet. Hvis du ikke har modtaget et journal- eller referencenummer, betragtes ansøgningen derfor ikke som indsendt.