Søfartsskolen Georg Stage
Søfartsskolen Georg Stage blev stiftet i 1882 og er således den ældste af sin slags i verden. Formålet er, som det var dengang, ”at give unge mennesker, der ønsker at fare til søs, den første undervisning i praktisk sømandsgerning om bord i et dertil bestemt skoleskib”.
Det oprindelige Georg Stage-skib blev solgt i 1934, og et nyt blev erhvervet. Det var større og havde en række øvrige forbedringer og moderniseringer, men efter mange år på vandet trænger skibet nu til en omfattende renovering. Knud Højgaards Fond har støttet renoveringen med 2 mio. kroner.
”Vores økonomiske situation har tvunget os til at slække lidt på den løbende vedligeholdelse”, fortæller direktør Asser Amdisen. ”Man har gjort det, der har været nødvendigt, men ikke altid det der var ønskværdigt. Derfor har vi altid haft et restaureringsefterslæb. For fire år siden gennemgik organisationen en professionalisering. Med den blev vores bevilling fra staten øget og vores underskud reduceret. Vi traf en række principbeslutninger om vores målsætninger med skibet: Vi ville sejle mere, og vi ville have flere elever med, men det krævede, at vores skib var i topform, og det var det langtfra. Skibet skulle renoveres helt i bund.
Vi har plads til 63 elever, og de er mellem 17 og 22 år. Vi ved, hvordan de unge mennesker fungerer: De har det smarteste nye tøj og interesserer sig for at se godt ud. Når de kommer ned til os, så får de en uniform på, og noget af det, der gør dem meste stolte, er, når de får lov at bære de gamle søværnsuniformer fra 1880’erne. Det ligner i bund og grund Anders And-tøj, og de er da også ved at dø af skam, når de i begyndelsen skal have matroshatten på, men efter et par måneder, bliver de stolte af at bære både hat og tøj. Det, mener vi, er, fordi vi ikke bare er et nyt plastikskib. Vi har historie og kultur, og det tager eleverne til sig. Historien afspejler sig også i det håndværk, de lærer. Hos os lærer de fx at splejse en wire. Det lærer man ikke mange steder. På moderne skibe bøjer man bare wiren og sætter et blybeslag på, og det er også fint, hvis man har beslaget. Hos os lærer de også det oprindelige håndværk.
Vi stiller ingen krav om sejlererfaring til vores elever. Der er altid nogle, der har prøvet at sejle optimistjolle, men det er ikke et krav. Det er det til gengæld, at de gerne vil leve af at sejle på en eller anden måde. Nogle vil være bådebyggere, nogle vil ud at sejle som kaptajner, mens andre bare vil sortere bilerne på Fanø-overfarten. Vi er ligeså stolte af ham, der sorterer biler, som vi er af ham, der er kaptajn på et stort containerskib. For os er det vigtigst at give alle en plads i livet.”
